Værdigrundlag

Balle Musik- & Idrætsefterskole er en Grundtvig/Koldsk skole, hvor trivsel, dialog og livsoplysning er i centrum. 

Vores værdier

Balle Musik- & Idrætsefterskole er en Grundtvig/Koldsk skole, hvor trivsel, dialog og livsoplysning er i centrum.

Vi prioriterer et fællesskab, der fremmer den enkeltes frihed og ansvarlighed. Initiativ, glæde og faglighed er for os vigtige faktorer til personlig udvikling af elever og medarbejdere.

Ansvarlighed
I dig og i os. Vi hjælper dig til egen ansvarlighed og forståelse af, hvad det betyder for dig.

Trivsel
Trivsel kommer indefra. Vi skaber både de fysiske og mentale rammer, og vi har vedvarende fokus på trivslen hos alle os, der er på skolen.

Dialog
Dialog er lig med udvikling og forståelse og forholden sig til. På Balle elsker vi den åbne dialog og ikke mindst pladsen og rummeligheden til den.

Fællesskab
Fællesskabet og lysten til fællesskabet er en af vores vigtigste værdier. Vi elsker det, fællesskabet kan give til et menneske i udvikling.

Udvikling
Af dig og os. Vi skal udvikle os for at kunne udvikle dig. Derfor prioriterer vi en høj motivation og glæde hos vores medarbejdere, så udvikling ikke bliver et punkt på dagsordenen, men en naturlig del af det at være på Balle.

Initiativ
På Balle hylder vi initiativer, og vi skaber dem også gerne. Vi tror nemlig på, at initiativer er med til at gøre dig stærk og glad i livet her på Balle. Om det er dit eget eller vores.


Skolen er placeret i naturskønne omgivelser 10 km. vest for Vejle

Scroll to Top

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Hermed modtager De nyeste kursusprogram samt info om Balle Kursus & Læring